Vækst og muligheder. Et års kursus med 2 weekender i 2025
Nærvær er essensen i al form for meditation. På Nærværets Kunst arbejder vi med igen og igen at kultivere denne kompetence og egenskab.
På denne dag skal vi praktisere og undersøge, hvordan enkelheden i øvelser kan medvirke til, at vi får en dybere kontakt indad i os selv, nedad i kontakten med jorden (jordforbindelse) og opad/udad i kontakten med verden omkring os. Vi lader os inspirere af, hvordan vinterens kulde, mørke og klare himmel kan medvirke til at åbne for indre og ydre vækst.
At være tilstede i nuet indebærer, at du er der, hvor du er. At du er tilstede i livet og kan rumme de bevægelser, der hele tiden sker i dine tanker, følelser og kroppen både det behagelige og det smertelige og udfordrende.
På dette kursus arbejder vi med at integrere en dybere kontakt til din essens. Vi vil arbejde med at styrke sanseligheden i kroppen, evnen til at være i stilhed og væren i indre opmærksomhed.
Der lægges vægt på at træne udviklingen af mildhed, venlighed og medfølelse.
På kurserne arbejdes der med mindfulness meditation og selvregulering, energiøvelser, berøring, yoga, qi gong og skriveøvelser.
Der gives også tid til udveksling af erfaringer og vejledning af egen praksis.
2 weekender – lørdag og søndag.
Tid: kl. 9.30 - 16.00. Datoer kommer.
Sted: Frederiksgade 78A, 3. sal, 8000 Århus C
Pris: For begge weekender er prisen: Kr. 2.200 – Studerende og pensionister kr. 2.000,-
Kursusbeløbet indsættes på konto: 6180-4500867995
Tilmelding og yderligere oplysninger:
Send mig en mail på mail@hanneravn.dk, ring eller send mig en SMS på tlf. 4283 2116
– så hører du fra mig hurtigst muligt.
Du er først sikret en plads, når kursusbeløbet er indbetalt.
Kursusbeløbet tilbagebetales ikke 1 måned før kursusstart