RETREAT FOR UNGE PÅ STRANDGÅRDEN

Unge retreat

Ungdom er overgangen fra barn til voksen. Det er derfor en tid med masser af udvikling, usikkerhed, valg, udfordringer og krav og forventninger.
Vi kigger ofte uden for os selv for at føle os okay indeni. Konstant bombarderes vi med informationer, der nemt presser os og vækker unødig præstationskrav. Og vi kommer væk fra os selv. At kunne stabilisere os i os selv er ikke noget, som vi lære på nogen skole. Men det er muligt at træne denne færdighed.
Formålet med kurset er at lære at integrere en række færdigheder, der gør det muligt effektivt at håndtere stress i hverdagen. Når du styrker opmærksomheden, opnår du større balance og bedre overblik. Du bliver desuden bedre til at prioritere dit nærvær i hverdagen.
Kurset er for dig som gerne vil arbejde med dig selv og træne mental sundhed. At arbejde med mindfulness meditation og integrere det i sit daglige liv kan være hjælpsomt og medvirke til at skabe balance, jordforbindelse og styrke fundamentet for et bæredygtigt og nærværende voksenliv.
Det kræver ingen forudgående erfaring med meditation for at deltage – men derimod en motivation og en lyst til at lære at meditere i et nærende fællesskab med andre unge. Vi vil igennem dagene undersøge, hvad mindfulness er og hvordan det kan hjælpe os til at stabilisere os selv igen og igen i den konstante forandring, som livet er. Der vil blive givet instruktioner til, hvordan vi mediterer, med guidede øvelser og støtte fra underviserne.
Undervisere:
PÅ dette retreat underviser jeg sammen med

Heidi Berg:
Autoriseret psykolog, MBSR-lærer samt har terapeutisk efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Integrativ Gestalt Terapi (IGP).
Tid:
Torsdag d. 28. Januar kl. 16.00 til søndag d. 31. Januar kl. 13.00 2021
Sted:
Strandgården Retreat
Esby Strandvej 8, 8420 Knebel
Pris:
Kr. 2.500,- Early bird + 500 kr for eget værelse Kr. 3.000,- + 500 kr for eget værelse