Mindfulness for medlemmer af Ældresagen

Mindfulness – mental sundhed og nærværstræning for medlemmer af Ældresagen.

Vi ved alle, hvor betydningsfuldt det er, at vedligeholde den fysiske sundhed. På samme måde er det vigtigt, at vi også drager omsorg for den mentale sundhed. På mindfulness kurset tilegner du teknikker, der styrker din evne til at holde fokus og du får viden om, hvordan din mentale sundhed kan forbedres.

Mindfulness handler om at træne evnen til at være bevidst tilstede i nuet – fra det ene øjeblik til det næste med en venlig, accepterende indstilling overfor sig selv og andre. Forskning viser, at træning i mindfulness har en positiv effekt i forhold til forskellige fysiske og psykiske lidelser, fx stress, depression og smerter. Alle kan imidlertid have glæde af metoden. At træne mindfulness er en hjælp til at være mere nærværende og få mere ro og balance i sit liv; til at håndtere livets mange udfordringer på en konstruktiv måde.

Efterår 2018:

FOREDRAG OG WORKSHOP OM HVORDAN VI KAN STYRKE DEN MENTALE SUNDHED IGENNEM MINDFULNESS MEDITATION.

Torsdag d. 1. november 2018 kl. 14-16. Der serveres kaffe og te i pausen, hvor det også bliver muligt at stille spørgsmål.

Forår 2019:

Kursus over 4 fredage i tidsrummet kl. 10.40-12.00. D. 26.4., 3.5., 10.5. og 24.5. 2019

Ældresagen, Århus Midtbyen.

Vester Allé 8, 8000 Århus C
Tilmelding og yderligere oplysninger:

Ældresagen, Århus. Vester Allé.
www.aeldresagen.dk/aarhus Tlf. 86 13 09 26   Tilmelding