Forårsretreat i Tyrkiet d. 14.-20. april 2019

Lad det blive forår i krop og sind!

BOWSPRING * MEDITATION *VANDRING – RETREAT REJSE TIL TYRKIET

At blive et balanceret menneske i vores højteknologiske, moderne verden, med tidspres og tårnhøje krav indefra og udefra kan hurtigt blive endnu et umenneskeligt punkt på den allerede lange to do liste. En god strategi kan være at rejse væk fra hverdagen og fra vanernes greb, se livet lidt udefra og vende inspireret, fornyet og forfrisket tilbage.

På en vandrings rejse til Cirali, vil du ikke alene profitere af naturens berusende skønhed og de lokales venlighed, du vil også opleve at få større adgang til dybere lag af dine egne ressourcer og kvaliteter. Bowspring praksisen inviterer os tilbage til den naturlige intelligente krop vi havde som børn. Med den lette bevægelighed, frihed og styrke, som vi ser hos vilde dyr og oprindelige folk.

Vi laver enkle meditationsøvelser suppleret med kreative skriveøvelser og sanseøvelser, der alle medvirker til at stabilisere nærvær og toning af krop og nervesystem og dermed vitalisere og gøre os mere robuste og modstandsdygtige.

Vandringerne er i stilhed. Forud for vores to længere vandringer vil vi fordybe os i stilhedens kvaliteter.

OM CIRALI:

Findes Paradis? Ja! Det ligger for enden af en blind vej, i en dal i sydvest Tyrkiet.

Cirali dalen har sin egen biotopi, som sjældne plante og dyrearter trives i. Her gror planter, som ikke vokser andre steder i verden og havskilpadden har avlet i dalen i 20.000 år. Den lykiske handelsrute bugter sig igennem Cirali som derfor er rig på arkæologi fra romertiden. Forskere mener at den første olympiske ild blev hentet fra de evige flammer på bjerget Chimaera.

Verdens naturfrednings foreningen har fredet hele dalen, og derfor finder du ikke et eneste grimt og højt hotel, men kun små hyggelige lokale haver med bungalows.

Retreaten er for alle; uanset om du er øvet eller nybegynder er du velkommen.

Senay Fortæller om baggrunden for lige netop at tage til Cirali:

“Jeg er med stor glæde vendt tilbage til Cirali år efter år. Lige fra jeg kom her allerførste gang, på en rejse ned og besøge min tyrkiske familie, har jeg følt mig mere hjemme i Cirali end noget andet sted i verden. Det er naturen og det er menneskene i dalen som tilsammen gør det. Når jeg bor i dalen, med bjergene i ryggen og det krystalklare hav i front, har jeg en oplevelse af at lande hjem i mig selv og en følelse af at blive hel. Det er heldigvis ikke en oplevelse jeg er alene om, og det er derfor en stor glæde år efter år at facilitere retreats på stedet”.

“Efter en uge med en meditativ blanding af bowspring, luft, blomster og granatæbler, bjerge, sol, måne, stjerner, hav og kultur vendte vi tilbage til Danmark med fornyet energi og indsigt.”

Ole og Aase Flensted.

Tidspunkt;

Den 14. – 20. april 2019

Program:

​Morgen meditation og Bowspring praksis 8.00 – 9.00

Brunch 9.00 – 10.30

Fordybelse 10.30-11.30

Fritid:  11.30-16.00

Bowspring: 16.00-17.30

Middag: 17.30-19.00

Fordybelse: 19.00-20.30

​Middag 18.30

​Undtagelser fra programmet:

​Onsdag starter vi dagen med vandring i stilhed ud til Maden bugten, hvor vi bader.

​Fredag aften besøger vi Chimeras, bjerget med den evige ild.

​Lørdag formiddag afrundes retreaten med bowspring og fordybelse.

Lørdag eftermiddag er der fritid.

Pris: kr 5.900 ,-

​I prisen er inkluderet:

  • Ophold med opredning i delt dobbeltværelse
  • Kokkens sunde og lækre mad, brunch og middag hver dag,
  • Undervisning i Bowspring yoga, Mindfulness meditation med åndedrætspraksis
  • Vandring i stilhed til smukke Maden Bay og tur op til Chimeras, den evige ild i bjerget.
  • Vandring og udesidning ved Olympos Ruinerne.
Tilmelding