Forårets vækstmuligheder
Forårsretreat på Danakilde ved Rørbæk Sø.
Fredag d. 23. april til søndag d. 25. april 2021
Forær dig selv tre dage, hvor du bevidst vælger at give slip på at gøre for i stedet at tillade væren og stilhed at få plads.

Der sker noget helt særligt, når vi tillader os selv at være stille og frisættes fra alle mulige opgaver og krav, relationelle forventninger eller blot daglige vaner med regelmæssigt at tjekke op på diverse nyhedsplatforme. Det skaber en unik mulighed for at lytte dybere ind i sindet og få øje på, hvad der i virkeligheden er betydningsfuldt i livet.
På dette retreatet gives denne mulighed; her har du mulighed for at opdage, hvordan dage i stilhed, omgivet af smuk natur og væk fra by og hverdagens stress og uro reelt skaber en dybere kontakt til dig selv, dine kvaliteter og ressourcer.
Retreatet er til dig, der ønsker at komme mere hjem i dig selv, praktisere selvomsorg eller blot er nysgerrig og åben i mødet med andre – også når vi er stille sammen. Det er også for dig, som måske har været under pres privat eller arbejdsmæssigt gennem længere tid og har brug for en weekend til restitution.
Et retreat i disse rammer skaber vej for mindre stress, mere vågenhed og fornyet klarhed over hverdagens udfordringer og vores evner til at håndtere disse mere hensigtsmæssigt. Det skaber en PAUSE, hvor det er muligt at mærke efter, hvor du er i dit liv og hvor du er på vej hen.
På retreatet vil vi lade os inspirere af, at det er forår og spejle os i, hvordan naturen udfolder sig i denne tid. Kan vi genkende dele af disse elementer i os selv og lade det få plads i vores tilgang til livet?
Retreatet indeholder:
- Undervisning i mindfulness, meditation, yoga, qi gong og kreative skriveprocesser. En del af øvelserne vil vi gøre udendørs i det omfang vejret tillader det
- Økologisk mad
- Overnatninger i enkelt eller delt dobbeltværelse (der vil være et tillæg for enkelt værelse)
- Dele badeværelser
I løbet af dagene skal man være indstillet på at deltage i mindre opgaver omkring madlavning og opvask.
Vi passer på hinanden og vi efterlever de anvisninger, der er omkring Covid19 omkring afstand, rengøring, afspritning og håndvask.
Retreatet afholdes på Danakilde www.danakilde.dk ved Rørbæk Sø.
Tidspunkt:
Fredag d. 23. april kl. 10.00 til søndag d. 25.april kl. 15.00.
Program for dagene
Fredag d. 23. april
Kl. 12-14 Ankomst og indkvartering
Kl. 14-16 Undervisning
Kl. 16-16-30 Pause
Kl. 16.30 -18 Undervisning
Kl. 18.30-20 Aftensmad og pause
Kl. 20-21 Undervisning
Lørdag d. 24. april
Kl. 7-7.45 Bevægelse
Kl. 8.15-9.30 Morgenmad
Kl. 9.30-12.30 Undervisning med indlagt pause
Kl. 13-16 Frokost og fri tid
Kl. 16-18 Undervisning
Kl. 18.30 Aftensmad
Kl. 20-21 Undervisning
Søndag d. 25. april
Kl. 7-7.45 Bevægelse
Kl. 8.15-9.30 Morgenmad
Kl. 9.30-12.30 Undervisning med indlagt pause
Kl. 13.-14.30 Frokost og fri tid/oprydning
Kl. 14.30-16 Afrunding og farvel
Priser:
Kr. 1.500,- på enkeltværelse.
Kr. 1.200,- på dobbeltværelse.
Dækker forplejning, overnatning og leje af lokaler.
Kr. 1.200,- for undervisning.
Er du økonomisk trængende, f.eks. pensionist eller studerende, kan du søge om nedsat pris.
I tilfælde af nedlukning pga. Corona tilbagebetales hele beløbet dog fratrukket administrationsgebyr på kr. 450,-
Tilmelding og yderligere oplysninger:
Kursusleder: Hanne Ravn. Kan kontaktes på mail@hanneravn.dk eller tlf. 42832116.
Hanne har afholdt flere retreats og har sans for at skabe en atmosfære hvor proces og udvikling går hånd i hånd med empati og nærvær.
”…. og der var en ny stemme,
som du langsomt
opdagede var din egen,
som holdt dig med selskab
på din vej dybere og dybere
ind i livet
fast besluttet på at gøre,
det eneste, du kunne gøre
fast besluttet på at redde
det eneste liv, du kunne redde”.
Mary Oliver