8 ugers MBSR mindfulness kursus samt en hel dag med træning og integration af øvelserne.

8 ugers kursus samt en hel dag med træning og integration af øvelserne.

Der er videnskabelig dokumentation for, at vi kan styrke vores mentale sundhed i lighed med at vi styrker vores fysiske sundhed. Igennem mindfulness meditation, afspænding og enkle yogaøvelser kan vi få afhjulpet fysiske spændinger og smerter, mindske tendens til depression og angst, forbedre blodcirkulationen og få en bedre nattesøvn.

Den primære fordel kommer dog ved ændringen af den måde vi opfatter og reagerer på smerter, vanskelige tanker og følelser. Vores tanker omkring det er ofte negative, da de kan udspringe bekymring og frygt. Tanker som: ”Hvornår holder det op?” ” Jeg kan ikke længere klare det”, ”Mit liv er ødelagt; det bliver aldrig som før” kan have en tendens til at forværre tilstanden.

Igennem meditation bliver vi istand til at adskille vores tanker fra fysiske- og følelsesmæssige fornemmelser til at registrere, at de er der, velvidende at de før eller siden forandrer sig. Vores opfattelse af smerte og lidelse kan på den måde ændres. Det giver os får mulighed for at rette energien mod noget, der bidrager til øget livskvalitet, fremfor at bruge den på bekymring, vrede og tanker om fortid og fremtid.

Et MBSR mindfulness kursus strækker sig over 8 uger med en ugentlig session på 2,5 timer. For at få det fulde udbytte af programmet skal man være indstillet på at afsætte tid til at arbejde med øvelserne derhjemme – ca. 45 minutter 6 dage om ugen.

Det er afgørende, at du på forhånd indstiller dig på, at det i lighed med andre sundhedsfremmende programmer kræver din aktive deltagelse.

At meditere og lave øvelser kræver en aktiv beslutning og handling.

Undervejs i forløbet kan du blive konfronteret med tanker, vaner og følelser, som du helst ville være foruden, men ved at erkende dem, er der mulighed for at det forandrer sig.

Det kræver ikke erfaring med meditation at deltage, og man behøver ikke at kunne lide at meditere. Det er blot at sætte sig og øve sig igen og igen; gevinsten kan tillige være, at du får en større tilfredshed og glæde i livet og øvelserne kan bruges aktivt i hverdagen resten af livet.

På hver session guides der i mindfulness teknikker såsom åndedrætsøvelser, bodyscan (guidet gennemgang af kroppen) og øvelser til at håndtere tanker og følelser. Træningen suppleres med undervisning i stress fysiologi, psykologi og kommunikation.

Læs mere om forskningsresultater på: www.mindfulness.au.dk

 

FORÅR  2019:

Informationsmøde: Dato følger

Kursusstart Mandag d. 18. februar  kl. 17.30-20.00

Dernæst følgende datoer: d. 25.2., 4.3., 11.3., 18.3., 25.3., 1.4. og 8. 4. 2019  kl. 17.30-20.00

Stilheds dag: Søndag d. 31. marts 2019 kl. 9.30-16.30

Sted: Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry

Stilheds dag:
En dag hvor alle øvelserne guides og hvor vi er sammen i stilhed. Nærmere vejledning følger i løbet af kurset.

Det er muligt at deltage på Stilheds dagen, såfremt du tidligere har taget et 8 ugers MBSR kursus eller har erfaring med meditation eller mindfulness.

Tilmeld dig dagen i blokken til venstre.

PRIS:

Kr. 3.200,-

PRISEN INKLUDERER 8 KURSUSGANGE SAMT STILHEDS DAGEN

Pris for stilheds dagen for tidligere kursister: Kr. 450,-

DER UDSTEDES KURSUSBEVIS FOR TILSTEDEVÆRELSE PÅ 6 UD AF 8 GANGE SAMT PÅ STILHEDS DAGEN.

BETALING:
Kursusgebyr indsættes på konto: 6180­-4500867995

TILMELDING:

Tryk på den røde blok nederst på siden. Skriv dit navn, adresse, mailadresse og telefon nummer i feltet, der dukker op og husk at tilføje kursets titel. Du er først sikret en plads, når kursusbeløbet er indbetalt.
Tilmelding